PokerOnline Casino
Kundeservice  383 230 25|  CET 05:03   ET 11:03 PM   GMT 04:03 |
 
 
Glemt dit password? | Registrering
Arrow down

Manual til Home Game Organizer

 


Spil poker som en professionel derhjemme

Vores Home Game Organizer er et gratis program til at arrangere private pokerturneringer med. Det kører på alle pc'er. Dermed er det slut med besværlige tidsmålingsmetoder. Download nu.

Sådan foregår en pokerturnering

En pokerturnering fungerer præcis ligesom et almindeligt pokerspil - med et par vigtige undtagelser:
Betal buy-in og start spillet
I begyndelsen af en turnering betaler alle et deltagergebyr som kaldes buy-in. Hver spiller modtager et forudbestemt antal chips som kaldes startstakken. Buy-in betales til præmiepuljen, som når turneringen er slut, deles mellem vinderne.

Så begynder turneringen, og der spilles efter de sædvanlige regler. Spillere som mister alle deres chips, ryger ud af turneringen.

Hvem har vundet?
Når alle spillere undtagen én er røget ud, er turneringen slut. Den tilbageværende spiller er vinderen, og de andre spillere er placeret efter den rækkefølge de røg ud i. Den spiller der røg først ud, endte på sidstepladsen i turneringen, og den der røg sidst ud, opnår andenpladsen.

Præmiepuljen deles mellem de højst placerede spillere i henhold til udbetalingsstrukturen. Se nedenfor.

Blindstrukturen
Blinds og antes gøres løbende større for at en turnering ikke skal vare alt for længe. Spillere for hvem det ikke lykkes at rage flere og flere chips til sig, vil tabe alle deres chips da de i løbet af turneringen skal betale større og større blinds.

I din Home Game Organizer har du mulighed for selv at fastsætte den ønskede blindstruktur. Du kan også anvende de prædefinerede strukturer eller ændre dem som det passer dig.

Udbetalingsstrukturen
Udbetalingsstrukturen definerer hvor mange turneringsdeltagere der vinder penge, og hvor høj den enkelte spillers gevinst bliver. En ofte brugt struktur for en 10-spillerturnering er udbetaling af hhv. 50, 30 og 20 procent af præmiepuljen til de tre bedst placerede. Vores Home Game Organizer indeholde to prædefinerede udbetalingsstrukturer: "standard" og "flad". Med standardindstillingen deles præmiepuljen ved 100 spillere mellem de ti bedst placerede, med den flade struktur mellem de 15 bedst placerede. Du kan fastsætte udbetalingssstrukturen i din Home Game Organizer præcis som det passer dig.

Rebuy og add-on
Som allerede nævnt må spillere normalt ikke købe flere chips i løbet af en turnering. I begyndelsen af mange turneringer er der dog en periode hvor spillerne kan købe ekstra chips (rebuy). Disse turneringer hedder rebuy-turneringer, og det tidsrum hvor rebuys er tilladt, kaldes rebuy-perioden.

Ved et rebuy kommer der flere penge i præmiepuljen, og spilleren får ekstra chips. I din Home Game Organizer kan du fastsætte hvor meget et rebuy skal koste, og hvor mange chips der fås pr. rebuy.

Ofte er et rebuy knyttet til bestemte betingelser, for eksempel at spilleren har færre chips end der var i hans startstak, eller at han slet ikke har flere chips.

Efter rebuy-periodens udløb er der ofte mulighed for et allersidste rebuy, det såkaldte add-on. I din Home Game Organizer kan du også fastsætte prisen på et add-on og antal chips pr. add-on. Add-ons er i princippet det samme som rebuys bortset fra at der normalt ikke er knyttet nogen betingelser til dem.

Download Home Game Organizer

Sådan downloader du din egen Home Game Organizer:
  • Klik herfor at downloade din Organizer.
  • Angiv hvor din Home Game Organizer skal gemmes.
  • Klik på Gem.
  • Kør filen "homegame_installer.exe".

Opret turnering

  • Start din Home Game Organizer fra startmenuen.
  • Klik på Opret for at oprette en ny turnering,
    eller
    vælg en turnering fra listen og klik på Kopier for at oprette en ny, men lignende turnering.
  • Tilpas indsdtillingerne. De er beskrevet under Turneringsindstillinger.
  • Klik på Gem. Så tilføjes turneringen til listen.

Rediger turnering

Hvis du vil redigere en eksisterende turnering, skal du vælge den på listen og klikke på Rediger. Rediger indstillingerne. Alle indstillinger er beskrevet under Turneringsindstillinger. Hvis du ønsker at ændre en turnering uden at miste originalen, skal du kopiere turneringen ved at vælge den på listen og klikke på Kopier. Rediger herefter kopien ved at klikke på Rediger.

Gennemfør turnering

  • Start din Home Game Organizer fra startmenuen.
  • Vælg en turnering på listen.
  • Klik på Start turnering.
    Tidsvisningen forberedes.
  • Klik på knapperne Start/Pause for at starte turneringen (se beskrivelsen af knapperne længere nede). Turneringen begynder. Brug knapperne til at fjerne spillere der ryger ud, registrere rebuys osv. som beskrevet i Beskrivelse af knapperne.
  • Klik på Rediger for at ændre indstillingerne for en igangværende turnering.
  • Klik på Afslut for at se resultaterne når turneringen er slut.
NB: Klik på Afslut og luk turneringsresultaterne med knapperne til højre for at komme tilbage til startsiden med turneringslisten og knapperne "Opret" og "Kopier".
NB: Hvis turneringen ikke er slut endnu efter det sidste level, kører uret videre under det sidste blind level indtil du klikker på denne knap:End.

Lyde: Når et level er slut, høres forskellige signaler:
  • Signal et minut før et level er slut
  • Countdown de sidste sekunder
  • Signal når et level er slut
Lydene kan slås til og fra ved at klikke på lydknapperne (ved siden af hjælpknappen i øverste højre hjørne).

Turneringsindstillinger

En turnering defineres via følgende indstillinger:
Titel Navn på turnering
Buy-in/
Rebuy/
Add-on
Prisen for buy-in, re-buys og add-ons samt det antal chips hver spiller får for dem.
Tilføj penge Viser om der foruden buy-ins, rebuys og add-ons er betalt penge til præmiepuljen.
Valuta Valuta anvendt i turneringen
Spillere Angiver antal turneringsdeltagere. Dette tal kan stadig ændres efter turneringen er startet.
Udbetalingsstruktur Angiver den procentdel af præmiepuljen som hver gevinstvindende spiller får. Du kan fastsætte din egen udbetalingsstruktur eller vælge en prædefineret. Hvis du vælger en prædefineret struktur, beregnes udbetalingen ud fra det deltagerantal du har indtastet. Strukturen for ti spillere er for eksempel anderledes end for 50 deltagere. Den samlede procentsats skal være lig med 100.
Blindstruktur Definerer hvert level i turneringen: blinds, ante, blind-varighed i minutter, længde af pausen efter hver blind (kan være nul) og varigheden af rebuy-perioden (hvis I spiller med rebuy). Du kan fastsætte din egen struktur eller vælge en prædefineret.

Beskrivelse af knapperne

1 Deltagere Antal spillere der deltager i turneringen.
2 Spillere Antal spillere der er røget ud af turneringen. Klik på '-' hver gang en spiller ryger ud.
3 Rebuys Antal foretagne re-buys. Klik på '+' hver gang en spiller foretager et re-buy.
4 Add-ons Antal foretagne add-ons. Klik på '+' hver gang en spiller foretager et add-on.
5 Start/Pause Du kan starte eller standse uret ved at klikke med musen. Alternativt kan du trykke på <mellemrumstasten>.
6 Level Hæver eller sænker det aktuelle blind level. Tidsmålingen nulstilles når du ændrer level. Du kan ændre resttiden for det aktuelle level med tidsskydeknappen.
7 Tid Ændrer resttiden for det aktuelle level.
8 Rediger Åbner dialogboksen til redigering af turneringsindstillingerne.
9 Afslut Afslutter turneringen og viser resultaterne.
 
  © PokerRoom.com - siden 1999 - Databeskyttelse - Alm. Forretningsbetingelser - Om os - Sitemap   PokerAffiliate.com